Om mig

Det er et af mine største ønsker, at vi alle lærer at se årsagssammenhænge fremfor kun at se symptomet.

Ved at se årsagen til smerten fremfor adfærden, som smerten frembringer, bliver vi i stand til at kommunikere fra et autentisk, omsorgsfuldt og kærligt sted.

Tak, fordi du er her. Og tak, fordi du tager dig tiden til at læse hvad jeg har på hjerte. Det er en stor beslutning og et modigt valg at begynde at arbejde med sig selv. Jeg tror på, at et godt forløb skabes, når du har tillid til din guide.

Jeg er Louisa.

Udover at være nogens datter, kone, mumi, veninde, kollega, så er jeg også evighedsstuderende, qigongunderviser, traume- og kropsnørd. Hver dag forsøger jeg at bringe bevidst væren ind i alle mine forskellige roller.

På Langeland i hjertet af Rudkøbing er jeg dagligt at finde i klinikfælleskabet, Terapitorvet, som jeg også er medstifter af. Jeg er uddannet Reg. psykoterapeut ved skolen for traumeforløsende psykoterapi (www.stpt.dk) og mit fokusområde er traumeforløsning gennem heling med hjertet, kropsterapi, METAsundhed, bevægelse og samtaleterapi. Disse tager afsæt i den kropsorienterede og eksistentielle gestalt psykoterapi. 

Jeg arbejder med forbindelsen mellem krop og psyke. Det fascinerer mig gang på gang, hvor intelligent kroppen er, og hvordan den udtrykker sig gennem fysiske symptomer. Det er netop denne forbindelse, hvor kroppens fysisk følte fornemmelse og smerte er et udtryk for et følelsesmæssigt traume, jeg arbejder med gennem Metasundhed og kropsterapien. Ved at forløse traumer vil du opnå en følelsesmæssig adfærdsændring og fysisk smertelindring.   

Vores kroppe afspejler meget mere end blot det, øjet ser. Den er en refleksion af det, vi dybest set mener om os selv, vores overbevisninger og vores inderste følelser og overbevisninger. Disse påvirker dig og afspejles i dit liv og i din krop. Kroppen kan udtrykke og advare om ubalancer, bl.a. ved overvægt, sygdomme, smerter og andre former for ubehag. 

Uforløste traumer, store som små, medvirker til et gentagelsesmønster i dit liv. Det kan være adfærd eller samme type problematikker i relationer til andre. Nogle eksempler er:

  • stressfyldte relationer

  • overdrevet kontrol

  • fysiske symptomer

  • lavt selvværd

  • depressioner

  • overspisning

  • manglende glæde 

Traumer er ikke så nemme at få øje på - til gengæld mærker vi dem. Særligt hvis de er blevet undertrykt gennem længere tid. Traumerne er lagret dybt i vores system i både den mentale, fysiske og energetiske dimension.

Langt de fleste af de tanker og bevægelser vi lavede i går, gentager vi i dag. Viljestyrken kan rykke os i den rigtige retning, men før eller siden vil vi igen stå i de samme problematikker, hvis vi ikke ændrer os på et dybere niveau. Hjernen er energibesparende, så hvis den måde vi levede på i går holdt os i live, så er vi tilbøjelige til at gentage mønstret igen i dag. Uanset om det er skadeligt på langt sigt. Ofte ser vi handlemønstre blive givet videre i generationerne. Sådanne generationelle mønstre

Gennem traumeterapi vil du opleve forløsninger, som grundlæggende gør dig mere robust og balanceret, så du kan opleve den forandring du ønsker.

For mange kan alene ordet ‘traume’ virke voldsomt og få en til at tro, at forløbet vil blive langvarigt.

Og det kan det også være.

Min erfaring er dog imidlertid, at et lettere liv kommer hurtigt og så bliver man hooked på mere. At få det bedre og bedre, at blive mere fredfyldt, rolig og let er enormt dejligt og også lidt vanedannende. På den gode måde.

Mit primære fokus i terapien er på den fysisk følte fornemmelse - der hvor traumerne bor, altså i kroppen. Så det at have kroppen med er en af hovedbestandelene i et effektivt terapiforløb.

Når traumer forløses vil du opleve, at:

  • skader heler hurtigere

  • opløsning af kroniske tilstande

  • kende egne styrker og svagheder bedre

  • blive bedre til at indgå i relationer

  • få større forståelse for sammenhængen mellem din krop og din psyke

  • blive fri for tvangslignende tanker og anden uønsket støj og tankemylder i hovedet

  • få mere ro og indre styrke 

Du er altid velkommen til at kontakte mig, hvis du har spørgsmål eller ønsker at få noget uddybet på louisa@terapitorvet.dk